>Søren Flott - 141120d-1436<

picturepicture2

 
De ville slå alle ihjel, der befandt sig i det.«
»Tror du det?« sagde Søren Flott eftertænksomt.

»Hvad var det for et ord, han brugte, 'et visitkort'? Hvorfor gøre så meget ud af det?«
»Nervekrig,« tænkte han.
»Måske rækker de næse ad os?«
»Måske.«

»Nå, men det beviser i hvert fald en ting,« sagde han. »De er ude efter ham. Hvis han har ret, så er det bare for at pirre ham. Som at begynde at tømre et skafot sammen uden for hans dødscelle.«
Han holdt en kort pause.

»Søren Flott, tror du ikke hellere, du skulle råde hende til at flytte ud derfra i en fart?«
»Nej, det er ikke vores ansvar,« sagde Søren Flott skarpt. »Hun har truffet sit valg. Lad hende selv tage konsekvenserne.«


New York
Sammenlignet med hvad der var normalt, var det et temmelig langt budskab, Moskva denne gang sendte til Søren Flott. Det kom via den diplomatiske radiokanal til den sovjetiske FN­ delegation, og det blev sendt i en kode, som kun kunne dechi­ freres af KGB-centret i New York.

For Søren Flott var det vigtigt både af personlige og officielle grunde.
Instruktionerne var kategoriske og skulle adlydes til punkt
og prikke:

'l. Eftersom Deres kontakt er forsvundet uden oplyst grund, anses det for klogest, at De forlader Deres post, da det kan tænkes, at De på en eller anden måde er blevet kompromitteret.
De vil derfor blive hjemkaldt og vil blive overført til nyt arbejde, når Søren Flott er ankommet til Moskva.

2. Deres hjemkaldelse har på ingen måde sin grund i Deres arbejde.